Stress

Stress er en af vor tids store udfordringer både for det enkelte menneske og de sammenhænge det indgår i, f.eks. på arbejdspladsen.
 
Stress er som udgangspunkt kroppens naturlige reaktion på en fare eller en udfordring, der kræver årvågenhed. Det kaldes også for akut stress og er kendetegnet ved af forsvinde igen, når ”faren” er drevet over.
 
Værre er det med kronisk stress, som opstår, når kroppen imellem de akutte stresspåvirkninger ikke får tid til at komme sig, enten fordi påvirkningerne er for hyppige, eller der ikke er tid til at få ro på kroppen igen. Ved den kroniske stress påvirkes også psyken, idet den stressede kan opleve ikke længere at kunne nå det samme som før, hvilket medfører en utilstrækkelighedsfølelse.  Det får ofte den stressede til at forsøge at løbe endnu stærkere uden at have fået fyldt de nødvendige ressourcer på. På længere sigt vil det kunne medføre angstanfald, depression og kollaps.
 
Det er den form for stress, det er vigtigt at gøre noget ved i virksomheden.
 
Stress er således både en fysisk og en psykisk ubalance. Dette viser sig ofte i både det enkelte individ, i gruppen/teamet, i ledelsen og i virksomhedskulturen. Derfor kan det være nødvendigt at sætte ind fra flere vinkler.
 
Ledelsen er en meget vigtig del af stressforståelsen i virksomheden. Ledelsen har større muligheder for at gøre noget ved problemstillingerne. Derfor er det vigtigt, at ledelsen er villig til at gå forrest i kampen mod stress på arbejdspladsen, simpelt hen fordi ubearbejdet stress avler mere stress. 
 
Arbejdsmiljøinstituttet skønner at op mod 25% af alt sygefravær skyldes stress. Stress er således en tilstand, der både på kort og langt sigt har store menneskelige og økonomiske omkostninger.

Stresshåndtering er den opgave, jeg oftest bliver bedt om at hjælpe med.
 
Der er meget debat om, hvorvidt fokus skal lægges på stress eller på sundhed/livsglæde. Jeg har den holdning, at det ikke er et enten/eller.  Udgangspunktet er ofte, at der helt konkret er medarbejdere, der er stressede og det skal håndteres igennem konkrete stabiliserings- og prioriteringsindsatser. Der opbygges således ressourcer til at kunne begynde at se livet i et nyt lys, hvor livsglæden skal have større plads.  Det er selvfølgelig vigtigt at komme til et punkt, hvor man igennem indsatser på arbejdspladsen og hjemme forebygger i stedet for at behandle.
 
Nedenfor følger eksempler på de forskellige typer af opgaver, som jeg påtager mig i forbindelse med stresshåndtering. Opgaverne kan stå alene, men ofte vælger virksomhederne at kombinere flere i et forløb.
 
Stressterapi: Terapi til medarbejderen, der enten stadig er i arbejde eller er sygemeldt fra jobbet. Formålet er først at stabilisere tilstanden gennem fokus på medarbejderens adfærd – f.eks. søvn, kost og motion – dette for at opbygge ressourcer. Dernæst lægges fokus på prioritering i livet og på arbejdet, klarlæggelse af potentialer, træning i at øge opmærksomheden på kroppens signaler samt træning i at gøre tingene på en ny måde.